Gang under renovering med støvet gulv.

Er du træt af at se på de mange ridser og revner i dit gulv? Måske er gulvet endda begyndt at efterlade splinter, når du har bare fødder. I så fald, har du sikkert overvejet – eller allerede besluttet dig for – at det er tid til en grundig gulvafslibning.

I dette blogindlæg får du en guide til at forberede boligen, familien og dig selv på opstarten til en gulvafslibning. Denne guide er ikke kun udarbejdet for at gøre det så nemt som overhovedet muligt at komme i gang, men også for at hjælpe dig med at opnå et flot og holdbart resultat.

Dine gulve bliver langsomt, men sikkert slidt ned

Slid, ridser, pletter – uanset, hvor ilde tilredt dine gulve ser ud, og hvor i boligen dine trægulve er placeret, er det fuldstændig naturligt, at du ønsker at dine gulve står super skarpt.

Med sko på indenfor, spisebordsstole, der skraber eller legetøj, der ruller hen over gulvet – der er mange elementer i dit liv, der svagt, men sikkert slider på dit gulv hver eneste dag. Nypolerede, glatte og olierede gulve er med til at give dig selv og dine gæster en helt ny oplevelse af dit hus eller din lejlighed.

Hvordan kan du gøre gulvafslibning nemmere for dig selv?

Så nu, hvor du er fast besluttet på, at en gulvafslibning er det rigtige valg for dig og din bolig – hvordan kommer du så i gang?

1. Den helt rigtig håndværker

Når du leder efter det rigtige firma og den helt rigtige håndværker, kan det være en god idé at vælge erfarne tømrere, der allerede har grundig erfaring og måske specialisering i gulve. For eksempel til gulvafhøvling, afslibning af terrasse, afslibning af trapper eller istandsættelse ved fraflytning.

2. Vær sikker på, hvordan dine gulve skal se ud

Din lokale håndværker står klar til at hjælpe med at føre din vision for gulvafslibning ud i livet, men du gør det langt nemmere for både dig og håndværkeren, hvis du har en klar idé om, hvordan det færdige resultat skal se ud.

3. Støv overalt

Selvom de fleste anvendte maskiner indsamler størstedelen af støv, flyver støvpartiklerne rundt i luften og efterlader et tæppe af støv i det behandlede rum.

4. Fjern alle møbler

På grund af støvet, som bliver smidt op i luften, er det smart at få fjernet alle møbler i hele rummet, som kan være modtagelige – inklusiv billeder, gardiner og andre små genstande. Det kan være en vanskelig og langtrukken proces at skulle gøre alle sine møbler rene igen – særligt, hvis de er lavet af stof, eller har mindre sprækker, hvor støvet kan gemme sig.

5. Forbered dine naboer

Bor du i lejlighed eller i hus, hvor du er tæt på dine naboer? Gulvafslibning er en voldsomt støjende proces, og det er kun hensynsmæssigt, at nævne det overfor de nærmeste i området, hvornår og hvor længe du regner med at være i gang med renoveringen.

6. Forbered dig på varigheden af din gulvafslibning

Der er stor forskel på, hvor lang tid det kan tage at sikre et flot og grundigt resultat. Varigheden af din gulvafslibning afhænger af antallet af rum og størrelsen af arealet på gulvene.

Det tager typisk 1-2 dage for en gulvafslibning af et enkelt rum, mens større gulve og flere værelser kan tage længere tid.

7. Må ikke betrædes

Mens håndværkeren varetager din gulvafslibning, må du på intet tidspunkt betræde eller placerer møbler på området. Dine trægulve skal have lov til at hærde efter endt behandling.

8. Find gerne et andet sted at opholde dig imens

Der er flere grunde til, at det kan være nemmere at finde et andet sted at bo, så længe håndværkeren er i gang med din gulvafslibning. Det er både støvet og larmende, og baseret på omfanget af opgaven, kan det tage længere tid, før du igen må betræde gulvene.

Derfor kan det være langt mere behageligt for både dig og familien at finde et andet sted at bo, mens din gulvbehandling er undervejs. Det betyder, at hvis du vælger at opholde dig et andet sted under processen, kommer du hjem til flotte, nyrenoverede gulve.

Nu er du klædt ordentligt på til din gulvafslibning

En gulvafslibning fra professionelle og erfarne tømrere kan ændre hele æstetikken i dit hjem. De store overflader får en grundig og effektiv behandling, og det gælder alt inden for træværk – træterrasser, trapper og gulve.

Hvis du har flere spørgsmål til gulvafslibning eller anden træbehandling, kan du altid kontakte Netto Entreprise.

Se seneste indlæg